Vesterbro Revisited Folkeklubben

Jeg klør mig i skægget, jeg tager mig til hovedet, når jeg tænker på
Hvor dybt man kan synke, hvor højt man kan flyve, og hvor langt man kan nå
På Vesterbro, hvor vi lod det visne, hvor vi lod det gro
På Vesterbro, lod vi det visne, lod vi det gro
Vi glemte jo os selv, man må aldrig glemme sig selv
Jeg har tænkt på at ringe til dig, som jeg gjorde så ufatteligt ondt
Men det stopper ved tanken, for jeg ved, at selv et "hej" vil lyde ufatteligt dumt
Alt det skrig og skrål, som vi har tålt, det var ufattelig dumt
Alt det skrig og skrål, som vi har tålt, har gjort ufattelig ondt
Vi glemte jo os selv, man må aldrig glemme sig selv
Men når dagene gik på hæld, så glemte vi os selv
Sikke en lykke, sikke et held
Sikke en lykke, sikke et held
Jeg klør mig i skægget, jeg tager mig til hovedet, når jeg tænker på
Hvor dybt man kan synke, hvor højt man kan flyve, og hvor langt man kan nå
På Vesterbro, lod vi det visne, lod vi det gro
På Vesterbro, hvor vi lod det visne, hvor vi lod det
Vi glemte jo os selv, sikke en lykke, sikke et held
Sikke en lykke, sikke et held