CFX (Chris Farley Experience) (Melankolia) L.O.C.

[Vers 1: L.O.C.]
Den våde asfalt og gadelygterne falder sammen
Dexofaner i inderlommen, jeg' ud' og luft' klapperslangen
Det fyldte bæger er blevet ramt af dråben
Jeg' pludselig i slowmotion med hele registret åben
Lyden af byen presser sig ind gennem mit baghoved
Mit syn slår skær som stenslag i forruden
Mit halogen det fastholder mit grin
Mens jeg selvmedicinerer for at luk' mit system
Og ser brudstykker af samleje med smukke kvinder
Der bærer engle ansigter og afklipped' vinger
Vil ha' den råt, så hun ka' mærk', at jeg' inde
Og efterlade en smul' af mit tomrum i hende
Alting for at glemme sig selv
Og Baby Woodrose har fortalt mig, at jeg ka' få peng' for min sjæl
Men intet andet ka' bring' mig ud på de her kanter
Ikk' engang Lucy i skyerne, når hun samler sine diamanter
Ikk' længere bare fordi jeg kan
Jeg vil gå ud på samme måde som den sjoveste mand
Ha' hver grund til det, men uden at råbe
Bare la' min' lunger udvide sig, fordi jeg' så dope

[Omkvæd: Bai-D]
Misledte mænd søger ly i mørket
Gransk din sjæl, virkeligheden venter lige rundt om hjørnet
Dårligdommen trækker sneglespor til evigheden
Kompromisløse billeder skildrer ligegyldigheden
Når engle græder blod, og himlen den falder
Morgendagen kalder, skænder denne tidsalder
Hvor folk dømmer folk med glæde
Lader pesten skyl' ind over landets bredder, historisk spreder mørkets vrede