[Vers 1]
Vi nedstiger til Hades
Langt under deres elskede gade
Hvor deres syn på at hold' det ægte er skredet
Og de tror, dét at råb' højst vinder balladen
Men de' blot ynkelige under dække
Og sidste udvej det' kast noget plettet
Men de' lavet af fæces og bløderpis
Så hvorfor sku' jeg gøre min' knoer beskidt'?
Der var engang, hvor dreng' blev til mænd
Hvor man så til sin' ældre for råd
Hvor bøf var noget, man åd
Og et problem rent faktisk medførte blod
Men jalousi og smålighed er åbenbart nok
For at snak' som en luder det' det nye sort
Jeg' resistent, for det går kun fremad
Og succes generer' misundeligt drama
[Omkvæd]
Jeg-jeg kender dig ikk' nok til at hade dig
Men jeg må gøre det godt, siden du hader mig
[Vers 2]
Hva' der ikk' slår dig ihjel, gør dig ligeglad
Og kun kujoner kigger hjemad
Når de får visioner om dit fjæs på et sølvfad
Fuck beef, bitch, hva' er had?
Det', når de ser et menneske går imod strøm'
Fast besluttet på at residere i deres drøm'
Og de vil' ønsk', de ku' gå med op ad bjerget
Men deres fødder vil ikk' løft' sig, deres vilje er begravet
I en selvmedliden' tryghed
For det vante det gi'r dem en bund, som de ka' hvile deres ryg ved
Så' det let at pege fingre mod himlen
Og være endnu en udstrakt arm midt i vrimlen
Der reagerer på et manglende mod
Så småligt at deres had det ser materielt ud
Og så er had pludseligt at se mig i en coupé
Og at vide at deres kæreste måske er en groupie
Vi nedstiger til Hades
Langt under deres elskede gade
Hvor deres syn på at hold' det ægte er skredet
Og de tror, dét at råb' højst vinder balladen
Men de' blot ynkelige under dække
Og sidste udvej det' kast noget plettet
Men de' lavet af fæces og bløderpis
Så hvorfor sku' jeg gøre min' knoer beskidt'?
Der var engang, hvor dreng' blev til mænd
Hvor man så til sin' ældre for råd
Hvor bøf var noget, man åd
Og et problem rent faktisk medførte blod
Men jalousi og smålighed er åbenbart nok
For at snak' som en luder det' det nye sort
Jeg' resistent, for det går kun fremad
Og succes generer' misundeligt drama
[Omkvæd]
Jeg-jeg kender dig ikk' nok til at hade dig
Men jeg må gøre det godt, siden du hader mig
[Vers 2]
Hva' der ikk' slår dig ihjel, gør dig ligeglad
Og kun kujoner kigger hjemad
Når de får visioner om dit fjæs på et sølvfad
Fuck beef, bitch, hva' er had?
Det', når de ser et menneske går imod strøm'
Fast besluttet på at residere i deres drøm'
Og de vil' ønsk', de ku' gå med op ad bjerget
Men deres fødder vil ikk' løft' sig, deres vilje er begravet
I en selvmedliden' tryghed
For det vante det gi'r dem en bund, som de ka' hvile deres ryg ved
Så' det let at pege fingre mod himlen
Og være endnu en udstrakt arm midt i vrimlen
Der reagerer på et manglende mod
Så småligt at deres had det ser materielt ud
Og så er had pludseligt at se mig i en coupé
Og at vide at deres kæreste måske er en groupie
Comments (0)
The minimum comment length is 50 characters.