Rasmus om “nangijala” Rasmus Seebach

Jeg ved at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt
Sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse
Du siger at det er lidt uhyggeligt, og det kan jeg godt forstå
Men lad mig nu fortælle dig, om der hvor vi skal hen, min ven

Jeg ved at der et sted over skyer, hvor titusinde børn og sjove dyr
Og sommernætter fuld af eventyr venter på dig, venter på dig
Du når slet ik' at savne mig, for alt blir' leg
Og en dag når du hører det banker, så står jeg i døren
Og så kan du ta' mig med ud at se
Nangijala, Nangijala

Selvom du sommertider glemmer det, er du så stor og stærk
Meget stærkere end mig, hvor mon du har dit mod fra
Alting bliver så stille nu, og du lukker øjnene i
Månen viser vej og stjernerne tager dig med, afsted

Jeg ved at der et sted over skyer, hvor titusinde børn og sjove dyr
Og sommernætter fuld af eventyr venter på dig, venter på dig
Du når slet ik' at savne mig, for alt blir' leg
Og en dag når du hører det banker, står jeg i døren
Og så kan du ta' mig med ud at se
Nangijala, Nangijala

Nangijala