Grønkjær Artigeardit

[Tekst til "Grønkjær"]

[Vers 1]
Hun si'r: "Tak for sidst", jeg sir': "Selv tak"
Selvom jeg slet ikk' har den fjerneste idé om, hvor vi sku' kendes fra
Jeg ikk' god med mennesker
Det' lidt ironisk, jeg plejed' at stam', men solgt' Koncerthuset ud i september
Tingene har vendt sig, men min hukommelse har det kritisk
Jeg føler, vi' sluppet billigt, for jeg har slet ikk' haft fokus
Men nu' det tid til at sætte ild i - det' knald eller fald momentet
Tror, det her lort, det' billigt, I snyder - slog under bæltet, men vi—
Bukker slet ikk' - vi' kriger', vi' vant til spænding
Så brormand, bare fucking læg en, jeg stresser, massér min tinding
Vi ska' nok finde på en løsning, så længe jeg får min lønseddel
Lur lige den der kø, der' foran spillestedet
Vi' blevet helt varm', det ka' mærkes, de værdsætter værket
Hurtig bane liv i de kredse, jeg færdes, for jeg—
Føler altid, der ska' ske noget
Ellers får jeg ondt i hovedet, helt varm, koldblodet, Artigeardit, mand

[Bro]
Og jeg ved, vi' kommet langt, men vil ikk' stop her
Jeg ka' husk', vi plejede at frys' - det' ikk' koldt mere
Øjnene på målet ligesom Grønkjær
Prøver låse mig fast som i håndjern
Jeg ka' huske, hun aldrig svarede med sit kolde hjert'
Men nu ka' hun se, vi' begyndt at lav' kommaer
Sir', nu vil hun lægge mig i håndjern
De vil allesam' lægge mig i—