Ave Maria L.O.C.

[Vers 1]
Jeg håber, du føler dig som en vinder
For barndommens minder blænder mer' end lygter på togskinner
Hvor du endte for ikk' længer' at føl'
At det var din skæbne, at du sku' sidde fast i sølet
Men jeg har aldrig forstået dig før nu
Det var ikk' at gi' op - det var bar' noget, som du sku'
Der var ingen anden vej ud, og tingene var slået itu
Jeg føler, at jeg går rundt i samme sko som du
Og de trykker, så trangen til at stil' dem tiltaler mig
Jeg burde gøre det for smerten, at livet kvæler mig
Den er splinten, der svier konstant, snitsår fra papir
Kan ikk' tåle det mer', så lysten den stiger
Og de har sagt med stemmer fyldte af pragt
At solen skinned' specielt på dagen, hvor vi blev bragt
Men vi var nøgne, skrigende og badet i blod
Af ironiens sidste time ska' foregå på samme måde
Bare træk' hammeren tilbage, tryk og tøm kammeret for slag
Så hovedet det ramler tilbage, jeg ved, det kommer en dag
Og stilhed er det guld, de så gerne vil ha'
Men kun jeg er mand nok til at ta' det, de aldrig ku ta'

[Omkvæd]
Er jeg en synder, så hjælp mig
Ave Maria, fortæl mig
Er det mig selv, der bestemmer
Eller ligger alt i din' hænder?
For alt jeg har i mine, er tabte sandheder
Er jeg ikk' ydmyg nok til at få at vide, hvor man leder?