Parafrase:Lanterne L.O.C.

[Tekst til "Parafrase:Lanterne"]

[Vers 1]
Du' så følsom, krænket, normal
Jeg' så i live, for meget psykopat
Du' så forarget, forevigt forsmået
Forurettet, forulempet, hva' fuck er det for noget?
Ku' spørg' om det sam', når du si'r: "Hva' fan' er der galt med dig?"
Dig og din indignered' offermentalitet
Ska' vi vær' så androgyn', vi hverken slås eller knepper
Før du tør vær dig selv, og tænd op, hva' der tænder?

[Kontraststykke]
Jeg, åh, jeg ville gerne
Tænde, tænde din lanterne

[Vers 2]
Indtil alt er fortiet
Så læng' [?] ikke ligger
Silkeblødt hen over liget
Men hvem fanden har fortalt dig om livet?
Bitch, ved du ikk', lortet gør ondt?
Knojern og sten ka' brække min' ben
Men aldrig hva' der kommer ud af din mund
Jeg holder mig kæft, og mit våben er stumt
For du' så skrøbelig, det' fucking utålelig
Helt bang' for ikk' at gå lige
Er der ingen tilbage, der tør våge lidt?
For tænk, hvis det ikk' blev præcis, som du ønsker det
Bitch, kom med mig, og la' mig fuck' dig i følelserne
For jeg-jeg-jeg-jeg-jeg ville gerne
Tænde et fucking lys i det hoved, så du ikk' er sort/hvid i skærmen
Vi ku' ta' episoder i din' sansers vold, indtil du ku' mærk' dem
Hvis du ikk var så skræmt fra hvid og sans, ville du måske vær' værdig