Solo Koldfront (Ft. Marco Sewohl, Pede B & Stik Op)

[Vers 1: StikOp]
Jeg ku se det for den første gang jeg så hende
Jeg ku højst låne hendes tid og aldrig få hende
Men stakler håber på mirakler
Så jeg satte min lid til tiden
Tænkte det et spørgsmål om før eller siden
Og da hun gav sig, lagde jeg tvivlen bag mig, kom og tag mig
Åbnede døren til mit hjertekammer, lagde planer
Gav mig hen, og vil' ik erkende at rutsjeturen fik en ende, selvom jeg ik forudså den
Men jeg ik typen der knækker af et brud
Det var alene tiden alene der slog mig ud
Hvor går du hen når du ik kan rejse dig
Og det at høre hendes navn gør at du skal brække dig
De fleste ved det der med at knep eller drik' det væk
Det får det aldrig til at gå rigtig væk
Du kan bedøve smerten
Men først når du blir dig selv nærmest kan du fjerne eller bære den

[Omkvæd: Marko]
Hver gang jeg finder hende
Så taber jeg det hele
Så jeg må lære at være alene
Jeg må lære at være alene
Jeg må lære at være alene
Jeg må lære at være alene
Jeg må lære at være alene